Skal du i gang med at 3D-printe, og vil du gerne sikre dig god kvalitet for pengene? Så bør du handle med danske forhandlere, der kan stå inde for de produkter, de sælger.
Nordic Extrusion er en dansk forhandler af dansk-produceret PLA-filament til 3D-printere. Vi arbejder med fuld gennemsigtighed: Her er der ikke fejet noget ind under gulvtæppet.
Vi arbejder med internationalt anerkendte leverandører
Hos Nordic Extrusion ejer vi ikke selv hele vores værdikæde – vi har selvfølgelig eksterne leverandører, der forsyner os med råmaterialer af en høj kvalitet. For at garantere en god kvalitet i vores danske produktion af 3D-filamenter arbejder vi kun med de bedste leverandører på det internationale marked.
Vi får vores PLA-råmateriale leveret af INGEO – et amerikansk firma, der specialiserer sig i bl.a. PLA-produktion. Masterbatchen (farvematerialet) er leveret af amerikanske Controlled Polymers. Begge firmaer lægger brands til en kvalitetsforventning, der er helt i top – både når det kommer til bearbejdning af materialet samt sikkerheden.
Vi går op i bæredygtighed
Hos Nordic Extrusion mener vi, at det er vigtigt, at vi alle værner om miljøet. Vi tager selv ansvar i kampen for en bedre verden. Herunder kan du læse hvordan.
For det første, så fokuserer vi på PLA som vores primære filament-produkt til det danske 3D-print-segment. PLA er et fuldt komposterbart plastik-produkt baseret på plantemateriale som korn og sukkerrør. Dette gør PLA til en af de filament-typer med den grønneste bæredygtighedsprofil.
Vi har også iværksat initiativer til bæredygtig genbrug af emballagen. PLA-filamentet kommer på plastik-ruller, som kan genbruges. Hvis blot du sørger for at returnere filament-rullerne til os, så sørger vi for at genbruge materialerne.
Spørgsmål? Her kan du læse mere
Har du spørgmål til nogle af vores produkter, eller vil du bare gerne have mere syn for sagen? Så kan du altid finde de konkrete sikkerhedsdatablade for hvert af vores produkter inde på produktsiderne. Du er også velkommen til at kontakte os, hvis du vil høre mere om vores kvalitetssikring, vores bæredygtighedsprofil, eller hvis du er mere interesseret i de produkter, vi tilbyder.